Tre spændende dage på Tisvilde Højskole

Trænger du til at komme væk et par dages efter julen og nytårets strabadser, så er jeg kursusleder på et tredages kursus på Tisvilde Højskole fra den 20. til den 22. januar.

Temaet for opholdet er den danske digter Jens Rosendals liv og forfatterskab. På kurset kan du også møde skuespilleren Benedikte Hansen, der bl.a. læser op af Selma Lagerlöfs fortælling Rødhalsen og lægger op til en samtale om, hvordan vi hver især skaber mening og sammenhæng i vores liv.

Jens Rosendal, der fylder 88 år i år, er den nulevende danske digter, der har flest sange med i Højskolesangbogen, herunder hans store forelskelsessang ”Du kom med alt det der var dig”.

På kurset fortæller jeg om Jens Rosendals liv og forfatterskab med udgangspunkt i den bog min mand, jourmalisten Steen Valgreen-Voigt og jeg selv skrev om Jens Rosendal sidste år. Bogen hedder "Du kom med alt det der var dig" og udkom på Gyldendal i april 2019.

Vi skal høre om hans opvækst i Indre Mission i Vendsyssel, den svære kærlighed til en anden mand, om at forlade kone og børn og om at føle sig anderledes og ikke god nok. Og så skal vi synge en masse af Jens Rosendals sange.

På kurset deltager også tidligere lærer og rådgiver i AIDS-Fondet, Erik Ladefoged, som fortæller om sit liv og om de kampe, han har måttet tage for at kunne leve i overensstemmelse med den, han er.

Vi ser frem til nogle gode dage på den skønne Tisvilde Højskole, hvor vi sammen kan vende livets store spørgsmål på en let og positiv måde.

Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt

Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt

FOREDRAG

Foredrag

”DU KOM MED ALT DET DER VAR DIG”

Foredrag om digteren Jens Rosendals liv og forfatterskab. 

Foredraget tager afsæt i bogen "Du kom med alt det der var dig", som er skrevet af Anne Knudsen og Steen Valgreen Voigt på forlaget Gyldendal.

Vi syger flere af Jens Rosendals sange og hører de fortællinger, som knytter sig til sangene. 

Jens Rosendal er den danske digter, der har flest sange med i Højskolesangbogen blandt andet sangen over alle sange "Du kom med alt det der var dig".

Om sangen siges det, at den er så populær, at hvis man taber en hvilken som helst højskolesangbog på gulvet, så vil den altid åbne sig på den side, hvor sangen står.

Med afsæt i 12 sange og salmer, som Jens Rosendal selv har udvalgt, fortælles i bogen om opvæksten i Vendsyssel, om tiden som skoleleder i Jersie, om årene som højskolelærer i Løgumkloster og på Jaruplund, om den vanskelige kærlighed og om i dag at være en anerkendt digter, hvis sange synges af unge og gamle overalt i landet.

Jens Rosendal er vokset op i et indremissionsk hjem i Vendsyssel, og gennem det meste af sit liv har han kæmpet med at forene sin religiøsitet og sin seksualitet. Jens Rosendal skrev sangen "Du kom med alt det der var dig", da han som 50-årig mødte sin store kærlighed Ulrik.

I fordraget fortælles også om alle de andre sider af Jens Rosendals liv og forfatterskab; som skoleleder og højskolelærer, som politiker og formand for Dansk Samling og ikke mindst om hans Vadehavsdigte bl.a. "Farvernes landskab".

Foredraget henvender sig til alle aldersgrupper - og handler om de livstemaer og identitesudfordringer, som vi alle møder gennem livet.

Pris kr. 3000 - 8000 ex moms afhængigt af arrangementet plus transport efter Statens takster samt evt. broafgift. 

Foredrag

Lykkelig - eller bare tilfreds

Lykke oplever vi i glimt. Det kan være en dyb og inderlig følelse af sammenhæng og mening, som pludselig rammer os.

Vi kan ikke beslutte os for, at nu skal vi være lykkelige, men vi kan opleve, at vi bliver lykkelige, hvis vi tør gribe de muligheder, som ligger rundt om os.

I foredraget taler jeg om, hvordan vi kan møde lykken i det nære liv og om nogle af de barrierer, som kan stå i vejen for, at vi oplever lykke. 

Pris kr. 3000 - 8000 ex moms afhængigt af arrangementet plus transport efter Statens takster samt evt. broafgift. 

Foredrag

Om tro og eksistens i det moderne samfund

"Tro er fast tillid til det, der håbes på"

Vores tro kan være en med- eller modspiller i vores identitetsudvikling og i forhold til de livstemaer, som vi alle møder gennem livet. 

Med afsæt i nogle af Jens Rosendals digte tales om tro og identitet.

Pris kr. 3000 - 8000 ex moms afhængigt af arrangementet plus transport efter Statens takster samt evt. broafgift. 

Overskrift

Jeg er en paragraf. Klik her for at redigere mig og tilføje din egen tekst. Jeg er et godt sted at fortælle dine besøgende lidt om dig selv, og hvad din hjemmeside handler om.

Del siden